Jump to content

Nogen danskere ?


Desdecado

Recommended Posts

Et af aspekterne, man må forholde sig til i forbindelse med eller uden sexualitet er hvorledes man håndterer sine energier for at være i balance. Særligt, måske dersom man påtænker at føre et liv, der adskiller sig fra de fleste, for så kan man jo ikke bare "kigge hos sidekammeraten" for at se hvad, man skal gøre.

Spørgsmålet er: Ved aseksuel livsførelse hvad stiller man så op med de energier, der ellers fyres af på sex ?

Til inspiration: http://yogasenteret.no/Artikler/artikkel.php?article_id=55. Jeg er ikke nogen "yoga-ørn", men artikelen beskriver mit tankespind ganske godt. Når jeg har fundet de rigtige ord, starter jeg en tråd "derude med de andre", men vi kan jo godt varme lidt op her :).

Link to post
Share on other sites
Hej Vikingo og Malaikat ... har i 'lurket' et stykke tid... Håber I bliver ved med at kigge forbi af og til.

lurke, -er, -ede, -ende, -et; Hehe lige til nüdansk ordbog. Tak for din velkomst. Jeg hørte Lisbet i radioen og styrede uden unødigt ophold hen for at bogmærke AVEN og indskrive mig. Jeg har så brugt en del af påsken på at blive forfremmet fra det lidt ydmyge Newbie. Spøg til side. Jeg er her fordi anliggendet berører mig dybt ind i sindet, og jeg bliver her lige så længe jeg føler at kunne give noget til eller modtage noget fra menneskene her.

Link to post
Share on other sites

Hejsa ^_^

Jeg kender Lisbet fra før og hun sendte mig link til hendes BT-artikel og link hertil... så jeg lurkede i et par dage, kunne nikke genkendende til ting og sager herinde og leapede så ud i det :wink:

efter det har hun så sendt mig en kopi af artiklen i New Scientist fra sidste oktober...

jeg må så erkende at jeg har holdt et par lurke-fri dage i påskeferien, dels fordi min kæreste nærmest har siddet ovenpå computeren og verfet mig væk som en myg (det lød bedre i mit hoved), men også pga et informational overload... min hjerne lavede simpelthen en nedsmeltning så jeg kunne slet ikke samle mig om at læse noget som helst, hvilket var særdeles hårdt for mig :cry:

men nu er jeg så tilbage og prøver virkelig desperat at undgå at føle at jeg trænger mig på.... jeg kan godt lide dette sted....

nå, det er tid til at skrælle kartofler, desværre (det er nok en af verdens mest øv tjanser!!)

vi snakkes ved..

Be safe..

~ Clarissa

Link to post
Share on other sites

Hej igen, Vikingo og Malaikat

Det var såmen ikke for at være dyneløfter :wink: - jeg var bare lidt nysgerrig efter om pressens omtale er nået ud til nogen,- og til hvem. Jeg har i øvrigt også selv snuppet en familie-bedøvelse i påsken, hvor jeg ikke har været speciel AVEN-agtig, så nobel-priserne må vente til næste weekend :). Og mht. hvad man kan få ud af sitet her, så tror jeg det er svært ikke at få et eller andet brugbart ud af det - og jeg tror heller ikke, at nogen synes, at du trænger dig på, Malaikat. Jeg synes i hvert fald selv, at her er en ret rar 'atmosfære'. Held og lykke med 'tråden', Vikingo,- den lyder spændende - og break-a-leg med nedsmeltningen, Malaikat,- jeg håber, du kommer igen:)

Mads

Link to post
Share on other sites

Hej Mads..

En lille hilsen inden jeg går i seng :)

jeg håber du kalder mig Malaikat fordi du kan lide ordet, hvilket i øvrigt betyder engel... jeg er helt syg med det ord :D men altså, du må også meget gerne kalde mig Clarissa :)

Goodnight Dreamer,

your decade has left you behind...

~ Clarissa

Link to post
Share on other sites

Hej Clarissa

Malaikat er et ret godt navn, men Clarissa er da også ok? Jeg havde faktisk ikke helt fået med, at det var din underskrift,- jeg troede Clarissa var en kendt, du citerede - kendt af alle udover mig, selvfølgelig :) - men det er da også et ok navn, selvom man måske er mindre kendt - specielt hvis det ikke rimer på noget der er alt for kikset :) For resten: jeg så lidt af Profilen på DR her til aften, hvor de bl.a. snakkede om HCA’s seksualitet og om hvorfor han afstod. Gæsten mente, det hang sammen med HCA’s tro og hans ønske om at bevare sin barnlige uskyld. Personligt tror jeg måske også han kan have haft for lidt tillid til andre, men hvem ved? Var han aseksuel? Nå, jeg tror også hellere jeg må i seng snart,- vi snakkes ved. Godnat alle

Mads

Link to post
Share on other sites

Hej Mads..

Det kan da godt være at HCA var A, men spørgsmålet er om han selv vidste det? Det kan vel godt være at han afstod fordi han rent faktisk troede at han på den måde kunne bevaresin barnlige uskyld... Jeg forestiller mig at det var lettere at få folk til at tro på den frem for aseksualitet... Men jeg skal ikke kunne sige det...

I øvrigt, Clarissa er mit rigtige navn... Mine forældre gav mig det fordi jeg skulle hedde noget der hverken var dansk eller indonesisk... Min mor ville egentlig oprindeligt have kaldt mig Ditte, men det modsatte min faster sig pga historien om Ditte Menneskebarn... jeg er glad for at jeg ikke hedder Ditte... jeg kan skam godt lide navnet, men jeg kunne ikke selv forestille mig at hedde det... :)

Sjovt nok kan jeg ikke rigtig huske at jeg er blevet drillet med mit navn i skolen, udover min lillebrors kammeraters mærkelige indfald... Men der har vist ikke været noget fra min klasses side.. men det kan selvføgelig være jeg har undertrykt nogen erindringer på det område :wink:

Be safe..

~ Clarissa

Link to post
Share on other sites

Hej igen Clarissa

Jeg er på mange måder enig med dig,- jeg tror bare, at der er mange måder at være A på (ligesom man kan være hetero- eller homoseksuel på mange måder). Modvilje imod at blive voksen er måske bare én af dem? Ordet A er godt nok først ’opfundet’ for nylig, så det kan selvfølgelig alene af den grund ikke rigtig bruges om ham,- men hvis HCA havde levet i dag, ville man så kunne kalde ham det? Jeg kender ikke nok til hans liv til selv rigtig at kunne sige noget om det, men omvendt synes jeg heller ikke jeg har hørt noget, der kan udelukke det fuldstændigt. Så vidt jeg ved døde han som jomfru. Nå,- så vigtigt er det jo heller ikke,- det var bare noget jeg kom til at tænke på i går, da jeg så lidt af det indslag i fjernsynet. Det lyder til, at du har indonesisk familie? Hmm, lad mig se… 6-7 slægtsled bagud har jeg vist noget tysk, så jeg er på en måde faktisk også lidt halv-eksotisk selv :) - og et rent integrationsmønster, selvfølgelig :D

Mads

Link to post
Share on other sites

Hejsa Mads... ^_^

man kunne nok godt forestille sig at han ville blive kaldt A i dag, men så igen.... jeg ved det ikke.... skal ikke kunne sige det, desværre...

men jo, jeg har indonesisk familie... og dansk, men det giver vel næsten sig selv? :)

jeg er lidt ved siden af mig selv i dag, desværre... har lidt svært ved at samle tankerne så jeg tror jeg hellere må stoppe for i dag..

Be safe..

~ Clarissa

Link to post
Share on other sites

Apropos HCA - er der nogen af HCAs eventyr, der efter jeres mening siger særligt meget om ... hmm ... intense følelser eller samhørighed mennesker imellem ? Og fortæller de eventyr os noget, vi kan bruge i dag ? Min favorit er Snedronningen.

I anledning af foråret:

644eca6e.jpg

Link to post
Share on other sites

Hej Vikingo

Jeg ved ikke med hans eventyr,- måske den lille havfrue (forsøg på tilpasning, identitetsusikkerhed, marginalisering etc.), eller de røde sko, som er et lille hit hos mig. Men den handler måske mere om religion, forfængelighed og lysttilfredsstillelse end egt. relationer mellem mennesker. Jeg tror måske hans dagbøger har mere om HCAs egne oplevelser med/af mennesker. Men jeg har nu ikke selv læst dem. Og det er vel i sidste ende mest op til os selv hver især om vi vil lære noget af HCA og bruge hans historier på os selv, eller hur?

Mads

Link to post
Share on other sites
  • 1 year later...
Guest Skinger

Hej fellow danskere,

Det er vist ved at være lidt længe siden....?

Jeg tænkte på om vi snart begynder at være nok til at kunne lave en mindre dansk sammenslutning. Det kunne jo være hyggeligt. Måske endda få stablet en dansk hjemmeside på benene?

Nåh, ville bare høre hvordan det går med jer "alle sammen" :)

Cheers,

Lisbet

Link to post
Share on other sites

Hyggeligt at høre fra dig igen, Lisbet. Håber tingene går som de skal? Jeg har godt nok selv holdt lidt lav profil her på sitet det sidste lange stykke tid, men jeg synes da klart, at vi skal prøve at holde lidt kontakt mellem danskerne. Jeg har ikke lige fået tjekket, hvor mange vi efterhånden er her, men måske melder folk stille og roligt tilbage på din mail - og så kan vi jo se hvordan stemningen er. Hvis der er basis for en dansk hjemmeside kan vi så prøve at undersøge mulighederne lidt nærmere?

Håber at høre fra dig igen. Hyg dig så længe

Mads

Link to post
Share on other sites

Hej Skinger og mpaam75. Hyggeligt at genoptage denne tråd efter et års hvile :). Håber alt vel. Den hurtige liste over brugere, der har registreret sig i Danmark: klik Local Members. Den liste indeholder dog hverken mpaam75 eller mig :roll:.

Link to post
Share on other sites

Tak. Jeg læste egentlig artiklen i Chili allerede i sommers og har lusket lidt rundt siden da.. Synes efterhånden det var på tide at melde mig ind :D

Link to post
Share on other sites

Hej Vikingo og Fallen Star

Jeg er paa paaskeferie lige for tiden, saa jeg har ikke faet svaret paa jeres posts. Hyggeligt at hoere fra jer. Jeg skriver lidt mere, naar jeg er hjemme igen.

Hyg jer saa lange

Mads

Link to post
Share on other sites
  • 3 weeks later...

Så kan der vist ikke klemmes mere ferie ud af den påske. Jeg var godt nok kun væk 9 dage, men der lå en del papirer til mig, da jeg kom hjem, så jeg har ikke været så social i det hele taget her på det sidste. Æv. Men jeg har tænkt lidt over Skingers udspil. Det lader ikke til, at der er særlig mange danskere, der tjekker siden her regelmæssigt, så det er måske for tidligt at starte et dansk site? Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan blive ved med at snakke sammen her. Hvad siger I andre?

Jeg var i øvrigt i Italien på ferie. Det var rigtig forårsagtigt mange steder allerede, men turen var lidt en byferie, så luften var tit ret tyk, desværre. Men fin tur alligevel, synes jeg - lige hvad jeg trængte til (ravioli med hare og gedeost - haps!) Er der ellers nogen, der har lavet noget sjovt for nylig?

Mads

Link to post
Share on other sites

Jeg ved ikke om nogen af jer har set den besked, som 2 journaliststuderende har postet under announcements? Den handler om et RUC-projekt om aseksualitet, de to er i gang med, og som de gerne vil høre, om der er nogle danskere her på sitet, der har lyst til at være med til. Jeg har også fået en privat mail, som jeg har svaret på. Jeg har sendt dem et par artikler - bla. den med Lisbet i BT, jeg håber, det er i orden. Jeg har også sagt, at de måske kunne prøve, at kontakte nogen af jer andre, hvis I kunne være interesserede i at høre lidt mere. Jeg håber også, at det er ok (jeg har ikke givet nogen adresser ud).

Mads

Link to post
Share on other sites
Guest Skinger

Hm, jeg havde ikke set den (ikke haft så meget tid) men godt at du sagde det. Jeg læser faktisk selv på RUC nu, så jeg vil lige skrive til dem også. Og helt i orden i øvrigt :)

Cheers,

Lisbet

Link to post
Share on other sites

Hej med jer.

Jeg har læst lidt af jeres snak... håber ikke i mener jeg snager... men det er faktisk ret spændende.

Jeg er så den ene af de to journalist-studerende som gerne vil snakke med én af jer. Nu har Lisbet jo været lidt i medierne så det ville være fedt om der var en anden der ville være med. Vi ville gerne spørge lidt til hvordan det er at være aseksuel og hvordan man finder ud af det, hvorfor man er aseksuel osv.

Håber I ringer.

Venlige hilsner fra Helene (3020 6334) og Ida (4141 7012).

Link to post
Share on other sites
... så det ville være fedt om ...

Hvad er det for en hippiejargon ? ;) Held og lykke med jeres projekt.

Link to post
Share on other sites

Hej Vikingo.

Jooo det kan da godt være at vi er lidt hippier. Men vil du ikke være med i programmet? Det er skide spændende. Mads er også med... lokke lokke ;-)

KH Helene og Ida.

RING: 3020 6334

Link to post
Share on other sites

Jeg var ude og snakke med Ida og Helene om deres projekt i dag, og det gik rigtig fint, synes jeg. De var begge to meget interesserede i at høre mere om hvad aseksualitet kan være (og evt. ikke være) og de havde en masse gode spørgsmål, så jeg fik også en del ud af det selv. Rigtig positivt, synes jeg.

Mads

Link to post
Share on other sites
Guest Skinger

Ja, ja, det ser da ud som om at vi er ved at have et reelt dansk "media team" her :) Jeg ved ikke om I andre har meldt jer til, men der er jo et officielt AVEN media team. Jeg er et par gange blevet kontaktet af Jay hvis danske journalister har spurgt ham om danske aseksuelle. Jeg har en elektronisk "folder" som er god forberedelse til interviews.

Jeg har ret travlt her for tiden, meget arbejde og meget projekt, men jeg skal nok prøve at "være her" noget mere :wink: Nu har jeg haft min "pause" og jeg er frisk og klar igen :D

Cheers,

Lisbet

Link to post
Share on other sites

Media team. Hm, det må jeg indrømme, at jeg ikke var klar over, der var noget der hed. Men det ville måske være en god idé med sådan en folder. Er det mon noget, der kan downloades et sted? Jeg har også selv en lille smule travlt for tiden, så jeg får desværre ikke kigget så meget rundt på sitet som jeg burde - tips som Lisbets er derfor ret velkomne.

Jeg vil helt sikkert overveje at melde mig til AVENs media team, Lisbet.

hilsen Mads

Link to post
Share on other sites
  • 4 weeks later...

Hvad er det efterhånden ved at være for mig? En pause på et lille års tid efterhånden?

Jeg har haft sygt mange ting om ørerne, og har det egentlig også stadigvæk..... Men mon ikke jeg lige så stille kan begynde at vende tilbage til Aven igen? Selvom indrømmet, jeg er bedre til Messenger, den står jo bare åben hele tiden :wink: det her med at skulle "surfe" rundt på siden kan jeg slet ikke overskue, desværre....

Hvad får I mennesker ellers jeres pinse til at gå med? Er I på ferie, besøger I familie eller kan man finde jer på karnevallet i Fælledparken i København, på trods af vejrets lidt tåbelige opførsel?

Jeg savner en i mit liv, som er en mand, som jeg kan putte mig ind til og evt være tryg nok til at være ked af det hos, og som ikke forventer at få sex.... Altså en virkelig god og nær ven, hvor jeg kan tillade mig at være lille, hvis jeg har brug for det, og hvor man også kan være fysisk nær hinanden.....

Jeg oplever ret meget en beskytter-trang (kan man kalde det en "mor-agtig" følelse måske?) når dem jeg holder af har det dårligt... Men samtidig føler jeg også at jeg så ikke selv kan tillade mig at have det små-skidt..... Jeg ved det, det er fuldstændig blæst, men jeg kan ikke gøre for det :cry:

Er jeg den eneste der har det på den måde egentlig?

Åååh, jeg er så forvirret og stresset og kan bare slet ikke hænge sammen mere.... *suk*

Jeg håber jeg kan få lidt feedback på det her.... Jeg håber andre er på denne aften også..... På trods af at det er lørdag :)

I øvrigt, hvis I vil snakke med mig via messenger er jeg på med denne adresse: rinoa_96@hotmail.com

Be safe..

- Clarissa

Link to post
Share on other sites

Hej Malaikat

Godt at høre lidt fra dig igen, selvom det godt nok lyder som om, du har lidt krise for tiden - men det kan jo skyldes mange forskellige ting. En ting, der som regel virker for mig, hvis jeg er lidt mat i sokkerne, er en lang løbetur (mest i fælledparken - så jeg har faktisk været der i pinsen). Det er lidt som at blive nulstillet, synes jeg, og så kan man lidt igen bagefter. Men det er jo ikke sikkert, at det virker for alle. Jeg kan måske godt genkende noget af det, du taler om, men jeg tror faktisk, at fyre (generelt) er lidt anderledes indrettede end piger. Jeg kan fx. sagtens få alvorlig nedtur over en masse ting, men det er sjældent, at jeg finder en løsning uden at få sat ord på tingene (jeg er ikke så god til 'følelses-løsninger'. Det gør jeg enten selv, eller også er der en god ven, der hjælper mig. Ordene er ikke altid plus-ord, men de hjælper til, at jeg kan holde problemet lidt ud i 'strakt arm', hvis du forstår hvad jeg mener?

Så kan man måske bedre isolere problemet og arbejde med det på den måde. Håber du kan bruge det tip :-)

Ellers har jeg brugt weekenden på at slappe lidt af herhjemme (jeg var i byen i fredags - som regel en ret sikker måde, at undgå at få lavet noget fornuftigt på dagene efter). I dag har jeg kigget lidt på, hvor jeg skal hen på sommerferie. Nogen tips?

Mads

Link to post
Share on other sites

Hej Mads....

Nu var det ikke lige den slags tip jeg kiggede efter, men tak alligevel...

Men mht sommerferie vil jeg foreslå Indonesien, Holland, Tjekkiet, Italien, Kina, Japan, Australien, Finland, England, Irland, Frankrig... Der er flere jeg kender som vil til Bulgarien her til sommer.... Du kunne også tage en tur til Afrika...

Jeg ved ikke hvad dit budget siger, men der er masser af steder :) det gælder bare om at vælge...

Be safe..

~ Clarissa

Link to post
Share on other sites

Archived

This topic is now archived and is closed to further replies.

Guest
This topic is now closed to further replies.
×
×
  • Create New...