Jump to content

Aseksualitet på dagsorden til dansk LGBT's uddannelsesdag


mpaam75

Recommended Posts

Hej alle danske A's

Til orientering har LGBT en uddannelsesdag den 11. maj, hvor de opdaterer hinanden - især de frivillige med telefonvagter - på relevante emner. Til den kommende uddannelsesdag har de valgt at sætte emnet 'aseksualitet' på dagsordenen. Programmet for dagen har jeg indsat nedenfor

Da vi her i netværket ikke rigtig har en fælles linje på det at være aseksuel, tænker jeg, at det vil være svært for en af os at deltage i dagen med et decideret oplæg, der 'repræsenterer' noget der ligner et aseksuelt fællesskab.

Til gengæld har vi alle hver vores erfaringer med at være aseksuel på hver vores måde. De individuelle erfaringer er der jo i og for sig ikke noget i vejen med at vi kan dele med LGBT'erne, hvis de kan bruge dem til noget. Ingen af os som enkeltpersoner repræsenterer jo de andre.

Hvis nogen af jer har lyst til at dele jeres 'erfaringer' med LGBT'erne, så deres telefonvagter kan blive endnu skarpere på svarene, når folk ringer ind med spørgsmål om aseksualitet, synes jeg personligt, at det ville være fint. Jeg tænker selv at stille mig til rådighed den 11. maj, hvis LGBT'erne kan bruge min historie til noget. Måske har nogen af jer andre lyst til det samme?

Hvis ja, kan I kontakte Martin Spangsbro-Pedersen på martinspedersen @ gmail.com. Dagen program har jeg indsat nedenfor.

Om ikke andet kunne uddannelsesdagen være en god mulighed for dem af os, som er interesserede, til at få lidt mere viden om, hvordan LGBT'erne arbejder, hvem de er, og hvorfor de gør, som de gør.

Jeg håber nogen af jer når at se denne post, inden arrangementet løber af stablen. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at lægge den op før - det beklager jeg selvfølgelig, men sådan er det jo nogen gange.

Håber vi ses den 11.

/Mads

Programmet for dagen ser foreløbig sådan her ud:

10:00 Kaffe, te & velkommen til dagen.

10:15 Oplæg om aseksualitet definition, hvad betyder det i praksis, seksuel/

romantisk orientering, mm. Ved en person fra det aseksuelle netværk.

11:00 Oplæg om transpersoners proces, udspring og behov for støtte ved Lai

Christian Balsig - med udgangspunkt i hans egen proces og erfaringer fra

LGBT Ungdom.

11:45 Pause til køb af sandwich.

12:00 Frokost

12:30 Juridisk update: Rådgivningens jurister ridser den nyeste udvikling op mht.

børneloven, familiesammenføring, indvandring mm. + spørgsmål.

13:15 Oplæg til arbejde med cases - med udgangspunkt i hvordan vi kan rådgive

bedst og bredest muligt.

13:30 Arbejde med cases i mindre grupper, Ungdomstelefonen og Sabaah arbejder

med egne cases eller indgår i grupperne.

15:00 Kaffepause

15:15 Opsamling og diskussion om rådgivningernes fremtidige (sam)arbejde.

16:00 Farvel og tak og en øl samt fælles spisning i byen for dem, der har lyst til

det.

På gensyn!

Link to post
Share on other sites

Archived

This topic is now archived and is closed to further replies.

Guest
This topic is now closed to further replies.
×
×
  • Create New...